Side:Norges geologiske Undersøgelse 11.djvu/12

8

W. C. BRØGGER.

I toppen findes en storpladet, planskifrig glinsende helleskifer. Bar. i toppen af Bærakupen, korr. b. 622¹⁄4 mm. = c. 4740ʹ eller herimod 1430 m. o. h. Da faldet i Bærakupen i det hele og store er svævende, skulde mægtigheden af skiferformationen her altsaa være c. 700ʹ eller c. 220 m. Ved nærmere påseende såes beviser for stærk sammenpresning i skiferen.

Fig. 4. Liden afsats med spidse liggende folder i fyllit, Bærakupen.

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

Også på toppen såes blokke af blåkvarts, men ingensteds i fast fjeld, uagtet profilet var næsten sammenhængende. På toppen sneveir.

Letning i skodden bragte for et øieblik et prægtigt rundskue. Den vakreste formationsgrænse, jeg har seet på Vidda og overhovedet nogensteds, såes i Grydeberget ovenfor Maursæt, omtrent ret i N.

Fig. 5. Grydeberget seet fra toppen af Bærakupen.

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

Over uren sees en brat, lysende granitvæg, derover skiferformationen; grænselinien næsten horizontal, ganske svagt bølgende.

2den august Bærastølen-Hallaskarsæteren (Halleskarsæteren på amtskartet). I Middagshaugene; syd for Bærastølen