| V |
at anvende en Tid og Möie, der langt fra vilde svare til Udbyttet. Hvor der nemlig, som Tilfældet er med mange Love, især den nyere Landslov, findes af een og samme Lov Codices i et betydeligt Antal, af hvilke kun de færreste fra Sprogets og Indholdets Side ere characteristiske eller specielt mærkelige, vilde det have været tidspildende og overflödigt at afskrive hver enkelt; en Beskrivelse over Codex og dens Egenheder i Almindelighed og Anförelse af dens Afvigelser i Form af Varianter paa Afskriften af den Codex, der paa Grund af sin Fortrinlighed valgtes til Hovedcodex og derfor blev heel afskreven, maatte her være tilstrækkelig. Imidlertid blev dog herved den störste Forsigtighed anvendt, og i alle Tvivlstilfælde valgte man heller at afskrive for meget end for lidet. Saaledes blev i flere Tilfælde meer end eet af de vigtigste Haandskrifter af en Lov heelt afskrevne, og denne Fremgangsmaade blev stedse anvendt, hvor Haandskrifterne af een og samme Lov fremböde saa betydelige indbyrdes Forskjelligheder, at de maatte ansees snarere som fra hinanden afvigende Recensioner end som blotte Afskrifter af samme Original.
Afskrifterne bleve forövrigt tagne med den mest samvittighedsfulde Nöiagtighed. Saavel i Hovedtexten som i Varianterne blev Originalens Bogstavering paa det omhyggeligste gjengiven, endog Feilene, der dog bleve bemærkede som saadanne. Forkortningerne bleve oplöste, men betegnede ved forskjellig Skrift, og hvor der var Tvivl om den rette Maade, hvorpaa et Ord skulde læses eller en Forkortning oplöses, blev Stedet anfört i Margen i Facsimile.
Til Benyttelse ved Beskrivelsen af Codices og for i sin Tid lithograferede at ledsage Udgaven bleve fuldstændige Facsimiler tagne af enhver benyttet Pergaments-Codex.
Efterat den Deel af de forberedende Arbeider, som egentlig omfattede Indsamlingen af det til en Udgave af Norges gamle Love nödvendige Materiale af Afskrifter og Jævnförelser, paa ovenanforte Maade var tilendebragt, blev Fortsættelsen af hine Arbeider, der skulde foregaae i Christiania og nu væsentligen bestod i Ordningen af det Samlede og dettes videre Bearbeidelse for Trykken, overdraget undertegnede Professor Munch under Overopsyn af förnævnte Commission, i hvis Personale imidlertid var indtraadt den Forandring, at ved Professorerne Lundhs og Herslebs' efter hinanden indtrufne dödelige Afgang, Justitiarius i Stiftsoverretten i Christiania J. Chr. Berg og daværende Professor juris U. A. Motzfeldt vare komne i deres Sted. Munch var sysselsat med bemeldte Arbeide i de nærmest paafölgende Aar, indtil deels Mangel paa pecuniære Hjælpemidler, deels Commissionens virksomme Medlems og Formands Prof. H. Steenbuchs Död i Aaret 1839 bevirkede en midlertidig Standsning. Arbeidet optoges dog igjen i 1844, efterat Professorerne R. Keyser og P. A. Munch vare blevne udnævnte til Commissionens Medlemmer
