Side:Norges Dæmring.djvu/29

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Skal Følelsen, mens den i Barmen gjærer.
Mens den endnu maa kæmpe for sin Flugt,
Forcere sig til Ydelse af Frugt,
Da fødes store eller smaa Chimærer.

Lad Frugten være Druer eller Pærer,
Det bliver dog et mangelfuldt Produkt;
Thi overdreven, unaturlig Tugt
Gi’er kun Forsteening eller hule Blærer.

Den indre Nød forkynder sig i Verket,
Det lettest grebne trenges frem og brammer.
Og her er Mængden paa sin rette Grund.

Hvor mangen Stymper troer ei, han har mærker,
At Aphrodites Ideal man rammer
Med store Øine og en kneben Mund?