endnu høiere grad sies at ha været tilfældet med de netop nu afsluttede forhandlinger» angående spørsmål som står i forbindelse med oprettelse af særskilte konsulatvæsener. Regjeringen fremholdt videre i tilsutning til justitsdepartementets foredrag, hvoorledes disse forhandlinger, som var indledet ifølge svensk initiativ, stranded på den omstændighed, at der fra svensk side sluttelig blev opstillet og fastholdt en række krav, der dels ansåes stridende mod Norges grundlov og vor ret som suverænt rige, dels vilde udelukke hvad der ved den foreløbige overenskomst var forudsat, nemlig at hvert riges konsuler skulde høre under den myndighed i hjemlandet, som dette for sit vedkommende bestemte. Herved er i Norge fremkaldt en dyb skuffelse, der, om den skulde forsterkes ved nye mislykkede forsøg, vil indebære den største far for det gode forhold mellem begge folk, hvilket i langt høiere grad end traktatmæssige bånd og retslige former er grundlaget for begge folks samhold og styrke.
«Under disse omstændigheder finder departementet at måtte fraråde at der atter indledes nye forhandlinger om de unionelle forhold, forinden norsk konsulatvæsen er gjennemført. Først når dette er skedd, vil den tillid vende tilbage som er betingelsen for enhver venskabelig og frugtbar drøftelse af vanskelige og ømtålige unionelle forhold, og departementet vil da kunne tilråde aat der optas forhandlinger om ord-
