at hvis Norges forening med Sverige opløses, vil det være uden interesse for det svenske folk, om Norge ødelægges og sønderlemmes af andre europæiske magter. At det svenske folk ialfald på den tid, i 1809, følte taknemlighed for hvad nordmændene hadde gjort, fik blandt andet sit udtryk derigjennem, at da den svenske rigsdag samme år skulde vælge en tronfølger efter sin nye barnløse konge, Karl XIII, faldt valget på den norske hærs anfører med den udrtrykkelige begrundelse, at kristian August «hadde gjort Sverige den største tjeneste, som det endnu hadde modtat af en udenlandsk mand.»
Uheldiigvis døde Kristian August inden et år derefter, og svenskerne måtte vælge en ny tronarving. Valget traf den franske hærffører Bernadotte, som antog navnet Karl Johan. Svenskerne synes nu meget hurtig at ha glemt sin taknemlighed overfor nordmændene. Det stod snart klart for Karl Johan, at ethvert håb om at gjenvide Finland måtte opgis,, Sverige burde da langt hellere søge erstatning i erhvervelsen af Norge. Han ønsked sikkerlig helst en forening mellem Norge og Sverige på den venskabeligst mulige måde; men da vanskelighederne viste sig større end fra først af forudsat, synes han at ha mistvilet om dette, og tre år efter at hans forgjænger, påvirket af norske mænd, hadde reddet Sverige fra undergang, stilled han sit feltherretalent til dispositiion mod Frankrige og
