Zielverkooperne frem paa Compagnihuset med sine opkaprede Folk, hvoraf en Enkelt kunde have 10, 2o, ja 50 eller 60. Naar saa disse nye Ostindiefarere vare blevne mønstrede, fik Zielverkooperen en Anvisning paa de ham lovede Penge, der vel at mærke kom til Afdrag i hans Ofres Løn og derfor først udbetaltes, naar den af disse var optjent, hvorfor de ogsaa gik glip deraf, om Vedkommende forinden døde. I ældre Tider pleiede der at gives de Mønstrede Haandpenge, svarende til to Maaneders Hyre, men ogsaa disse Penge gik nu i Zielverkooperens Lomme, og dem fik han da altid contant. Almindeligvis brugte han dog at sælge sin Anvisning for Underpris til Pengemænd, der saaledes speculerede i de Ulykkeliges Liv og Død. Vor Tydsker skulde som Soldat have en Hyre af 9 Gylden om Maaneden, og da Zielverkooperen havde Anvisning paa 150 Gylden, varede det altsaa længe, inden han selv fik noget af sin Fortjeneste, men det forstaar sig, han havde dog af denne modtaget en Skibskiste med ikke ganske faa Klædningsstykker samt et Forraad af Tobak, Kridtpiber o. s. v. Foruden Hyren fik de Mønstrede Tilsagn om Pengeerstatning, ifald de i Compagniets Tjeneste lede Skade paa sine Lemmer. Der var en fast Taxt. For Tabet af et Øie fik
