stærke Drikke maatte Mandskabet heller ikke have paa egen Haand, men Vin uddeltes ved særdeles Leiligheder. Medens man var i den spanske Sø, hændte det, at en norsk Matros lumskelig stak en svensk Matros livsfarligt i Siden med en Kniv, og da man opdagede, hvo der var den skyldige, blev Skibsretten holdt i dens fulde Strenghed. Alle Mand maatte under streng Straf op paa Dækket, hvor de menige, »som paa Hollandsk for Spøgs Skyld kaldes Jan Hagel, medens de regjerende Hoveder kaldes Jan Dunder«, maatte staa for Masten, men Forbryderen i Bolt og Jern. Derpaa oplæste Bogholderen Søretten: »Hvo der drager skarpt for at saare en anden, skal springe fra den store Raa ved Merset tre Gange lukt under skibet og derefter slaaes med et Stykke Toug tre Gange for sin Rumpe (Soldaterne derimod med et Træ, der er gjort som Stokken paa en Snaphane), og dernæst skal han miste 6 Maaneders Gage af sin fortjente Løn, og en Kniv stikkes midt igjennem hans Haand ind i Stormasten, og selv skal han drage sin Haand derigjennem.« Denne barbariske Straf maatte nu vor norske Matros underkaste sig, men var da ogsaa »ligere at se død end levende«. Derimod slap han for at miste de sex Maaneders Løn, thi Nordmanden var gift og havde smaa
