Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/32

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

oversat med Søcadet, men betegner i Virkeligheden noget andet, nemlig en Marinesoldat, der nød høiere Løn end de øvrige Menige, behandledes bedre og havde sikrere Udsigt til Avancement, hvorfor unge Mænd af Dannelse eller god Familie hyppigen begyndte som Adelborser.[1] Curt Adelaer betragtedes snart fuldstændig som indfødt Hollænder, hvortil udentvivl hans Familieforhold og den unge Alder, hvori han kom over, have bidraget. Han var ikke den eneste Nordmand, der siden drog til Venedig. Vi kjende med sikkerhed endnu en af vore Landsmænd, som opnaaede en saadan Stilling i hin berømte Republik, at der fra Danmark af blev truffet særegne Foranstaltninger til at faa ham i Kongens Tjeneste. Hans Navn, der aabenbart er noget forvansket, var Zeiger Peters; man ønskede ham til Ekvipagemester paa Holmen, og han kom ogsaa til Kjøbenhavn, men forsvandt strax igjen.[2] Foruden ham maa der dog ganske vist have været flere norsk-hollandske Søfolk paa Venedigs Flaade som simple Matroser. Hvad den store Adelaer angaar, skulle vi her ikke

  1. Danske Saml. s. R. II. S. 5. Odin Wolffs Journal 1817. 3. S. 108. Jonge, Gesch. van het Nederl. Zeewezen. II. 2. S. 91, hvor Otto Bjelke omtales.
  2. Chr. Bruun, Curt Adelaer. S. 255–256.