særdeles agtet Mand, men desværre havde han, der ligeledes var barnløs, indsat til Arving en (engelsk?) Slægtning John Koe, hvis norske Compagnon Poul Weidemann »indviklede hint ærefulde Firma i Mistillid og Undergang«. Den gamle Heide havde havt Menighedens Archiv i sit Værge og omhyggelig bevaret det, men nu gik det tilgrunde, da Weidemann brændte alle Firmaets Papirer. Endvidere forekomme som Menighedsforstandere de norske Kjøbmænd John Wærn (udentvivl af den bekjendte frederikshaldske Slægt), Herman Pohlmann (født i Christiania 1689, død i London 1754) og Jens Pedersen. Den sidstnævnte fik omtrent 1760 en Commis fra Christiania, Georg Wolff (født 1736), der i 1783 etablerede sig selv i London under Firma Wolff & Dorwille og blev dansk Consul. Wolff, der oplevede en Alder af mere end 90 Aar, var en anselig Bankier, nød megen Anseelse og lagde tillige paa en smuk Maade for Dagen, at han ikke havde glemt sit Fødeland, idet han i 1783 skjænkede Vaisenhuset i Christiania 500 Rdlr. og i 1805 den norske Krigsskole et Legat paa 1000 Pund Sterling.[1] En Broder af
- ↑ Norske Stiftelser, udg. af N. Nicolaysen. II. S. 370. III. S. 10, 1004. Til den sidste Gave bevægedes han af Bernt Anker, der bemærker: »Jeg veed, hvilke uhyre Summer Georg
