Denne siden er korrekturlest
nord løb fjorden tilhavs. Derude stod himmel og hav i ild, til langt ind i sundet, hvor kysterne varmed sine sorte næsetipper i ildmørjen. Som en gylden flod strøg sundet indover langs Sørøens bratte bredder, og naar øiet langsomt fulgte med stod fjordbundens brede mure i varmt rødt, — det var en stund i midnatssolens land.
Midnatssol ved Hammerfest.
De livlige grupper — blodet suste jo af festtumlen — blev helt stille, som var de blet lamme baade i ben
