66
Jeg saa ingen » af disse skrukkede, skidne, tafsede
puslinger som tidt figurerer i skildringer og illustrationer.
Det var pene, glatte folk, med klare, blaa, blide øine r
ansigter som baade i form og farve var mere norsk end
mongolsk, ja stundom ikke til at skjelne fra norsk typus.
Men gangen var ikke til at ta feil af. Med ryggen
bøiet som af hundreaars teltliv og lange bører, med
korte, ikke sterkt byggede, men seige ben, med en gliden
og vrikken i hofterne og et fodlag som de gik og skub
bet frem ski uden paabindinger eller tassed sig frem i
tuet mark.
Sin maleriske dragt holder de paa, har jeg læst t men en mand i 40 aars alderen fra Hinnøen fortæller mig, at allerede i hans barndom kasted de lapper der kom og tjente blandt norske, snar t sin dragt, og i skolen vilde lappebørnene slet ikke tale sit morsmaal, undtagen de saadan paa tomandshaand kunde forlokkes til naar de var i godlag. De vørte ikke Bit eget B^roZ længer, BkanliQ66 sig ved det. Hvis dette træk er gjennem gaaende, Baa Btaar BiiZt et folk sig ikke længe. Den godslige lap er ikke en karakter som kvænen, har ikke dennes stolte, trodsige trang til at være sig selv ren dyrket.
En halv times vei fra Kibjerg var lappeleir og gam mer, men vi havde ikke tid. G -ammer i Kibjerg? Jo, jeg saa ialfald en, og var inde i den ogsaa. Men det var en arkæologisk skuffelse. Det ydre var ægte nok, torvvæggene, men inde var det trægulv, tapetvægge, norsk møblement, store vinduer med blomsterpotter i. Der var rigtig hyggeligt. Men det er ikke alle lappe gammer som 86r slig ud. De allerenkleste er kun et rum for folk og fæ, seng og sæder er jordgulvet, og luften er parfumeret af transtank -f" en ne 66l an66n slags stank. Men udviklede gammer har to rum med gang
