Side:Niels Klims underjordiske reise.djvu/52

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

over, at et saa sædeligt og sindigt Folk kunde finde Smag i Legekampe, Skuespil og andre slige theatralske Forlystelser, der syntes mig at stride aldeles mod deres medfødte Alvorlighed. Min Vert, som mærkede denne min Forundring, stræbte at tilintetgiøre den. Vi har, sagde han, i hele dette Fyrstendom den Skik, at afvexle med alvorlige Forretninger og morende Forlystelser,

Vi efter øvet Pligt til skyldfri Moerskab tye,
For med fornyet Kraft at øve hin paa ny.

Thi mellem andre ypperlige Indretninger i dette Land har man givet Indvaanerne Tilladelse at nyde alle Slags uskyldige Fornøielser, hvorved man troer at Sielen styrkes og giøres beqvemmere til trættende Forretninger, ikke at tale om, at slige med Maade nydte Forlystelser forjage Tungsindighed, der ikke sielden er Moder til Oprør og andre fortvivlede Foretagender. Af denne Aarsag pleiede de efter deres alvorlige Forretninger at adsprede sig ved Skuespil eller anden Moerskab, dog paa saadan en Maade, at Alvorligheden aldrig udartede til Barskhed, eller Munterheden til Kaadhed. Saa fornøiet som jeg var med dette, saa sørgerlig blev jeg, da jeg hørte, at de regnede Disputatser iblandt deres theatralske Lege. Paa visse bestemte Tider om Aaret, efterat man havde giort Væddemaal, og udsat en vis Præmie for den, som vandt, gik de To, som skulde disputere, ud for Haanden, eller rettere Munden, med hinanden, lige-