hunger efter fedt, som vanskelig den kan gjøre sig nogen idé om, som ikke har prøvet det. Beauvais’s tørrede kjød var forøvrigt fortrinligt.
Efter kaptein A. Hovgaards raad forsøgte jeg Beauvais’ leverpostei, men fandt den aldeles uskikket til at anvendes paa slædereiser; thi for det første er den altfor tung i forhold til sin næringsværdi, og for det andet indeholder den vand, som fryser og gjør den i kulden saa haard, at vi hug flere knive istykker paa den og tilsidst tyede til øksen, men maatte saa efterpaa fare rundt for at samle op stykker, som sprang langt henover snefladen.
Særdeles hensigtsmæssig er Rousseaus’s kjødpulverchokolade. Denne forbinder de to gode egenskaber, at være baade nærende og velsmagende. Jeg medbragte 20 kilogram deraf, som var bestilte fra fabrikanten i Paris. Efter den opgivne analyse skal denne chokolade indeholde ikke mindre end 20 procent kjødpulver. Vi spiste den i smaa portioner under marschen, og den virkede særdeles oplivende paa os. Med tilstrækkeligt fedt ved siden af maatte den være aldeles fortrinlig.
Den er efter min erfaring meget let fordøielig, hvad pemmikanen ikke er. Dette har baade sine mangler og sine fordele. Er et stof for let fordøieligt, da optages det straks i legemet, og maven er snart igjen tom; man faar atter følelsen af at være sulten. Et saadant stof egner sig efter min mening udmerket til at tages i mindre portioner og til at kvikke op med under anstrengende arbeide. Paa den anden side er vistnok et stof som pemmikan for mange maver for tungt fordøieligt; en hel del næring passerer da gjennem ernæringskanalen uden at komme til nytte.
I det hele maa det ansees som en absolut fordel paa
