havde tilbragt vinteren ved Godthaab, som ligger 20 mil søndenfor. Efter seks dages ophold i Sukkertoppen, hvorunder der var megen dans og munterhed, lettede vi anker den 3dje mai for at gaa nordover til Holstensborg. Paa veien traf vi «Nordlyset», et barkskib, ogsaa tilhørende den kongelige grønlandske handel. Det sad fast i isen,
(Efter en skisse af forfatteren).
og vi bukserede det derfor ind til Sukkertoppen samme dag. Om kvelden gik vi atter ud for at gjøre et nyt forsøg paa at komme nordover, men traf nu længere nord hele havet dækket af is op til 10 tommer tyk, og hvorigjennem vi ingen vei kunde komme. Det var derfor intet andet for end at opgive Holstensborg og vende om. Formiddagen den 4de mai ankrede vi for 3dje gang paa Sukkertoppens havn. Om ettermiddagen gik vi ud og sagde nu Grønland for sidste gang farvel.
Som vi ud paa kvelden var komne langt ud i Davisstrædet, stod Balto i dybe tanker ved rællingen og saa i retning af landet, der dog for længe siden var forsvundet. Dietrichson spurgte ham, hvorfor han var bedrøvet. «Har du glemt Sofia, du da?» svarede han.
17 dage tilbragtes nu ombord i «Hvidbjørnen», i
