Denne siden er korrekturlest
kjælkerne løftes op over de bratte og høie isrygge, udfor maatte den ulykkelige, der gik bag, holde igjen, hvad hans kræfter formaaede, men gled han, saa rendte han og kjælken i benene paa dem, som gik foran, og kjælke og mennesker raste udfor. Paa flere steder var vi imidlertid saa heldige at finde tilfrosne elve, som dannede
(Tegnet af forfatteren).
(Tegnet af forfatteren).
ganske gode, skjønt noget krogede veie mellem høie, bratte isvægge. Paa et sted kom vi gjennem en kløft, netop bred nok til at slippe os frem. I bunden gik en bæk, som ikke var fuldstændig tilfrosset, og hvor vandet rak os langt op paa
læggene. (Se billede side 49
.
Endelig naaede vi ud paa eftermiddagen over den værste is, og vi kunde nu atter trække hver vor kjælke.
