Denne siden er korrekturlest
bar Ravna, kogeapparatet til teltet, og hvis dette var reist, krøb han ind og satte sig ned med benene overkors for ikke mer at reise sig, før kveldsmaden var færdig. Det var først, efterat jeg i mange dage havde sat ham dertil hver kveld, at Ravna viste saa meget tiltag som at gjøre
(Af E. Nielsen efter fotografi).
dette eneste arbeide uden opfordring; men
dermed syntes han nok ogsaa, hans mission i denne verden var
fuldbragt.
Kveldsstunderne i teltet, naar alle mand var komne til sæde paa sine sække efter at have børstet sine klæder vel for sne for ikke at trække denne med ind, var glanspunkterne i tilværelsen den tid. Dagen kunde have været aldrig saa strid, vi kunde være aldrig saa slitne, og det