(Tegnet af forfatteren).
Jeg svarede, at det var sandt, saalænge vi havde sligt føre;
men det kunde ingen vide hvor
længe varede; men da sagde Balto: «Aa saa
pina død, han Ravna er fjeldlap, og han har levet 45 vintre paa
fjeldet, men han si’, at han har aldrig brugt sligt noget, og ingen
skal lære ham, gammel mand, det nu heller; og det samme siger jeg
ogsaa, og jeg er lap, og ingen skal lære os lap noget paa sneen.»
Dertil svarede jeg leende: «I lapper tror eder selv saa forferdelig
kloge, men I kan endnu komme til at lære adskilligt, inden I kommer
hjem» — og jeg mindede ham om, hvordan det gik med snebrillerne,
som han havde kaldt noget skidt, da jeg viste ham dem i Kristiania,
men som de 2 lapper var de første til at trænge. Balto mente, at
det var noget andet, det med de brillerne, han kunde jo ikke negte
for, at han nu fandt dem gode og nødvendige; men med disse truger,
nei, han bandte høit paa, at han aldrig skulde sætte dem paa sine
ben. Han var nu saa kry, at han hyppig tillod sig den synd at bande
ganske eftertrykkelig, det var