Det teltlag, vi havde besøgt den forrige kveld, skulde sydover;
før vi skiltes, var det en selvfølge, at vi gjengjældte de gaver,
vi havde faaet. Med nogle blikdaaser gik jeg derfor ind i teltet og
fandt enkelte af mændene siddende halvnøgne og spise; da de fik
hver sin blikdaase, blev de meget glade, og nogle viste, hvorledes
de skulde benytte dem til drikkekar. Udenfor traf jeg manden med
riflen, han gjorde atter tegn til, at han manglede krudt, men da
jeg hentede en stor blikdaase og gav ham, slog han sig tiltaals og
blev fornøiet.
Snart var alle de store skindtelte nedtagne og pakkede i baadene, det var helt forbausende at se, hvor hurtig eskimoerne kunde gjøre sig færdige til afreise med al sin jordiske eiendom og sin hele husstand; men der var jo rigtignok ogsaa mange hænder om det. Vi selv var meget nær færdige, da en daase salt, som var i en af vore sække, mistede laaget, og indholdet tømtes udover en del proviant; dette maatte straks rettes, og vi blev derved opholdte saa eskimoerne maatte reise noget før; to konebaade drog sydover, hvor der nu var aabent farvand, mens to andre konebaade snart efter forsvandt bag nærmeste odde nordenfor. Kajakmændene nølte dog endnu, de skulde tage et intimere farvel, inden de skiltes, antagelig for flere aar, og vi blev nu vidne til en meget komisk scene. Der var vel omkring en 12 kajaker, og disse lagde sig op ved siden af hverandre paa en snorret linje, aldeles som man opmarscherer et geled soldater. Jeg studsede paa, hvad denne besynderlige manøvre skulde betyde; men jeg skulde ikke længe bli i uvished; thi saa blev snushornene tagne frem og gik fra mand til mand, — det kan hænde, de snusede; hornet aabnedes og for med kraft gjentagne gange op i næsen, hvert
