Denne siden er godkjent
72
ESKIMOLIV.
dagen derefter! De sagde, at han ikke ængstedes for døden, men var som den, hvem naade er vederfaret.»[1]
Der kunde fortælles mange slige oplevelser fra dette folk; det er farer og lidelser, som deres erhverv fører med sig, og dog gir de sig med lyst hen til det. Om eskimoernes historie nogensinde hadde været skrevet, vilde den ha været en eneste række af slige begivenheder, og hvor megen rørende opofrelse og næstekjærlighed vilde ikke der ha kommet tilorde — hvor mangen stordaad er ikke der blit glemt! — Dette folk er det, man har kaldt feigt og usselt, og som vi europæere tror os berettigede til at se ned paa.
- ↑ Denne fortælling er oversat af dr. H. Rink og sammen med flere andre trykt i hans bog: «Om Grønlænderne, deres Fremtid osv.» Kjøbenhavn 1882.
