disse remme er indtræd benstykker, dels for at holde dem sammen, dels for at holde dem lidt op fra dækket, — saa det blir lettere i en hast at stikke vaabnene ind under dem, — og endelig tildels ogsaa for at pryde kajaken. Til enkelte af remmene fæstes det fangne bytte. Er det fugle, stikkes de med hodet ind under dem, er det sæl, hval eller kveite, fæstes de ved hjælp af bugserremmen til dem paa siden af kajaken, og er det mindre fisk, fæstes de aldeles ikke, men lægges enten simpelthen bagpaa dækket eller stikkes ind i bagrummet.
En kajak er saa let, at den uden vanskelighed med hele sit tilbehør af redskaber bæres paa hovedet ofte flere mil over land.
Til at ro den frem benyttes en tobladet aare, som holdes paa midten og stikkes i vandet afvekslende paa hver side, lig de aarer, man her hjemme bruger til kanoer. Denne aare har sandsynligvis udviklet sig af indianernes enbladede. Hos eskimoerne paa Alaskas sydlige vestkyst findes fremdeles bare slige; først paa nordsiden af Yukonelven findes tobladede, men de enbladede er endnu overveiende. Videre nordover og østover langs den amerikanske kyst findes begge former, indtil den tobladede endelig faar eneherredømmet paa østsiden af Mackenzieelven.
Aleuterne synes merkelig nok kun at kjende den tobladede aare,[1] og det samme er,
- ↑ Se herom bl. a. allerede saa tidlige forfattere som Cook og King: A Voyage to the Pacific Ocean etc., third edition, London 1785, vol. II side 513.
