Der udkommer ingen modejournal paa Grønland, og
de eskimoiske moder er saaledes ikke saa vekslende som
vore. Man er imidlertid heller ikke der fuldstændig
barbarer i saa henseende, hvilket følgende eksempel vil
overbevise om.
I tidligere tider var kvindernes anoraker eller pelse ligesaa lange som mændenes, men efterat europæerne havde lært dem den overdaadige luksus at bruge hvidt linned, saa fandt de denne merkelige indretning altfor smuk og flot til, at den burde skjules. Istedenfor som vore skjønheder at udringe sig ovenfra begyndte de nedenfra og gjorde anorakerne saa korte, at der mellem dem og bukselinningen, som sidder helt nedenfor hofterne, blev et bart stykke paa en haandsbred eller mer, hvor bemeldte plag kunde komme tilsyne. Dette er jo for os en noget usedvanlig maade at udringe sig paa.
Eskimoerne paa østkysten bærer en dragt væsentlig lig den her beskrevne, dog bruger de næsten ikke fugleskind til pelse, men mest sælskind. I det nordlige Grønland bruges ogsaa meget sæl- og renskind til disse, og det samme var tilfældet i tidligere tider paa hele vestkysten.
Paa østkysten har de den overraskende skik, at saavel mænd som kvinder og børn gaar fuldstændig nøgne inde i huset og i teltet, i det mindste forekom det mig saa. Balto, som formodentlig har set nøiere efter, forsikrede mig imidlertid, at de voksne mænd og kvinder hadde alle et smalt baand om lænderne, noget som mine blufærdige øine hadde hindret mig fra at opdage. I denne merkelige iagttagelse stemmer vor ven Balto overens med de fleste reisende, som har beskjæftiget sig med lignende forskninger, og jeg maa saaledes tro dem. Dette baand, som de reisende behager at betitle med navnet underbukser — om
