Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/146

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent
139
MORAL.


For eskimoen er det af, særegen betydning, at han sikkert kan stole paa sine medmennesker og naboer. Men forat denne indbyrdes tillid, som jo betinger al sammenslutning i kampen for livet, kan bestaa, er det nødvendigt, at enhver er ærlig i sin handlemaade mod den anden. Han anser det derfor som i høi grad uhæderligt at stjæle fra sine husfæller eller fra folk paa samme boplads som han selv, følgelig er det da ogsaa sjelden, at sligt hænder, og allerede Egede siger, at de lar sine sager «ligge aaben for enhver, uden Frygt at nogen skal stiæle eller tage det ringeste deraf.» «Ja denne Udyd er saa afskyelig hos dem, at dersom en Pige stiæler, mister hun derover et got Giftermaal.»

Af samme grund lyver de ogsaa nødig for hverandre indbyrdes, særlig mændene. Følgende træk, Dalager fortæller, er et rørende bevis herpaa: «De tage sig ogsaa vare for, naar de skal afmale en Ting for en anden, at de ikke giøre det meere glimrende end efter Fortienneste, særdeles naar een vil kiøbe noget, som han ikke har seet, da, endskiønt Sælgeren gierne vil være af dermed, beskriver han det dog noget ringere end det er.»

Skylder en en anden penge, kan man som regel være sikker paa, at han betaler, saasnart han bare kan. Dette vil ogsaa de danske kjøbmænd kunne bekræfte; de fortalte mig ofte, at de trygt laaner grønlænderne; thi det hændte yderst sjelden, at de ikke fik det rigelig betalt.

Eskimoens opfatning af hans forpligtelser ligeoverfor fremmede, særlig hvis disse ikke er eskimoer, er noget forskjellige. Man maa imidlertid huske paa, at en fremmed er for ham en ligegyldig gjenstand, hvis velfærd han ingen interesse har af at befordre, og som det er ham af liden betydning enten han kan stole paa eller ei, da