holdes Vare-Auktion paa Børsen Kl. 10 Form. og 3 Efterm.; — Auktion paa Raadhuset over endeel Gaarde, Kl. 11 Form.; vaccineres Børn uden Betaling og revaccineres Voxne for Betaling hos Stadsphysicus Døderlein, Kl. 2 Eftermiddag.
Uden specielt at indlade os paa Kontroverser, som ere opstaaede mellem de Indsendere, som hidtil have skrevet om Toldembeders Besættelse, skulle vi ikke undlade at hidsatte følgende Betragtninger i denne Anledning.
Enhver veed, at der til at vare en duelig Toldofficiant ikke udfordres noget særskilt foreløbigt Studium; ei heller udfordres saadanne specielle Kundskaber, at der til Forretningerne forsvarlige Udførelse skulde behøves Andet eller Mere, end hvad enhver borgerlig Mand i Almindelighed veed og kan. Erfaring har noksom godtgjort dette; thi der gives Exempler nok paa flinke Toldembedsmænd, komne fra alle Stillinger, — og nogen Tids anvendt Flid i Begyndelsen, har i Almindelighed været nok for dem til at sætte sig ind i de, dog i Sandhed meget simple Forretninger. Som Følge af Forretningernes ringe Vanskelighed har Staten heller ikke fordret nogen Embedsexamen, eller nogensomhelst anden officiel Garanti for Besiddelsen af de til Embedernes forsvarlige Røgt udfordrendes Kundskaber, der nemlig maa forudsættes hos enhver nogenlunde dannet Mand; thi Toldloven kan der naturligviis ikke vare Spørgsmaal om, da enhver Mand med nogenlunde sundt Begreb lærer den i nogle Dage, og følgelig kan Toldembedsmændenes Tjenestetid som Saadanne, kun komme i meget ringe Betragtning ved Befordring. Den Lethed, hvormed enhver Mand, der ikke er en reen Dumrian, kan tilegne sig de Kundskaber og Færdigheder, som udfordres til at bestyre Toldbetjeninger, har da, som rimeligt, ogsaa nærmest givet Anledning til, at Toldvæsenet er bleven rekruteret med Personer, snart sagt hentede fra alle Samfundets Klasser, ligefra Overøvrighedspersoner og ned til Lieutenanter, Kjøbmænd, Skippere, Skriverkarle, Underofficerer, — Tjenere og andre simple Personer.
Men ligesom det vilde vare en Absurditet om en forhenværende Tjener, der havde slaaet som Roerskarl og Undertoldbetjent f. Ex. i 10 Aar, ved Besættelsen af en Overtoldbetjentpost skulde have den Rettighed og Lykke at foretrækkes en Bureauchef, Fuldmægtig eller Officer, der havde samme Antal Tjenesteaar, blot fordi han for 10 Aar siden opnaaede den usedvanlige Lykke for en Mand i hans Stilling, at blive Toldbetjent, — saaledes vilde det ogsaa vare en Urimelighed om en Kjøbmand, Fuldmægtig eller Officer, der for 10 Aar siden maatte prise sig lykkelig ved ak udrives af sin mislige Stilling ved at erholde en Overtoldbetjentspost paa henved 1000 Spd., atter skulde begunstiget ved at erholde et Inspektorat paa 2000 Spd., — blot fordi han for 10 Aar siden opnaaede den Lykke at komme i Toldfaget, og erholde et Embede paa 1000 Spd., — medens derimod Amtmænd, Korpschefer og Fl., der havde 30 til 40 Embedsaar, bleve forbigaaede. Udelukkende at befordre Toldpersonalet efter et vist Anciennitetssystem til de høiere Toldbetjeninger vilde for det Første vare en Umulighed, da det vel ligesaalidt kan vented, at den, der lader sig antage som Roerskarl, i Regelen nogensinde kan blive skikket til forsvarlig at bestyre et heelt Tolddistrikt eller et Toldkammer, som det i Regelen kan ventes, at en Soldat kan blive en stor Hærfører, da de begge dertil mangle den nødvendige Dannelse. Enkelte Undtagelser gives vel, men de ere Sjældenheder, der ikke kunne give Regel. Det vilde for det Andet vare en Urimelighed, at saadanne Personer, paa hvis Opdragelse og Dannelse intet har været anvendt, og der følgelig lidet eller inter have lært, skulde erholde de bedste Embeder i Staten. Da iøvrigt Toldvæsenets Officianter aldeles intet have opoffret for foreløbig at gjøre sig habile til deres Poster, og da det ikke hos de enkelte Individer kan ansees som nogensomhelst Fortjeneste, at de allerede for nogle Aar siden have varet saa heldig at blive hjulpne ind i Toldfaget, saa bør de ogsaa ialmindelighed være tilfredse med den Lykke de allerede have gjort, og hvorfor de Alle, i Forhold til deres forrige Stilling, bør vare meget taknemlige. De bør derfor ikke misunde andre Personer, der have større Kvalifikationer at paaberaabe sig, end de havde, da de kom ind i Toldfaget, at de ligeledes søge og erholde Toldembeder, det svare til deres Fortjenester. At de under Toldvæsenet ansatte Personer, i den Tid, de have tjent, have udført deres Forretninger med Redelighed, Orden og Nøiagtighed, kan ikke anføres som nogen Roes eller Fortjeneste, og kan derfor heller ikke blive nogen særdeles Grund til videre Befordring, da dette er enhver Embedsmands Pligt, og desuden i Grunden maa betragtes som en Selvopholdelsespligt, efterdi de derimod, om det Modsatte fandt Sted, vilde blive afskediget eller satte under Tiltale.
Naar en af Fødelandet fortjent Mand som Kapitain Fridrichsen af Marinen, der ved sine utrættelige Anstrængelser i en lang Række af Aar, for at bringe Artilleriets Virkninger til en forhen ukjendt Høide, endelig har seet sine geniale Opfindelser kronede med de meest forbausende Resultatet, hvorved Norges Handel og Korntilførsel ved Indførelsen ofret kraftfuldt Vaabens Beskyttelse vil erholde en forhen ubekjendt Garanti, og naar han da som eneste Belønning ansøger om er Toldinspektorat, maa formodentlig alle lavere Hensyn vige. Een af de før omtalte Indsendere foreslaaer vel, at man bør belønne ham ved at give ham en Kommandørkapitains eller Kontreadmiralspost i Marinen; men herved bør dog bemærkes, 1) at ingen saadan Post foruden er ledig, og kan vel heller ikke ventes vakant paa mange Aar; 2) at en Kommandørkapitain kun har 1180 Spd. om Aaret, hvorimod ethvert af de ansøgte Toldinspektorater derimod er anslaaet til 2000 Spd. aarlig, og følgelig bliver der stor Forskjel paa disse Belønningers Værdi; 3) at der i Marinen kun findes 1 Kontreadmiralspost, der, som anført, ikke er eller just saa snart kan ventes ledig, hvorved desuden bliver at bemærke, at der i Marinen gives nogle eldre Officerer end Kapitain Fridrichsen, der af andre Grunde, men med større Ret kunne gjøre Fordring paa hiin Post, naar den engang i Fremtiden bliver ledig. Man forudsætter desuden som afgjort, at om end Kontreadmiralsposten var vakant, og blev Kapitain Fridrichsen tilbuden, saa vilde han ikke modtage den, efterdi han visselig ikke vilde give første Anledning til at den i Marinen endnu aldrig brudte Anciennitet ved hans Befordring blev tilsidesat.
Det anmærkes sluttelig, at det er noksom bekjendt, at Kapt. Fridrichsen i sin Ansøgning har godtgjort, at han er i Besiddelse af de nødvendige Egenskaber, der udfordres hos en Toldinspektør, hvoriblandt kan nevnes den af en Indsender omtalte Varekundskab.
I Tillid til Finantsdepartementets velvillige Omsorg for at komme Enhvers billige Ønske imøde, tillader man sig at henlede høie Vedkommendes Opmærksomhed paa det høist uheldige Arrangement med Postens Befordring fra Telemarken. Medens nemlig Ruten for vestre Post er forandret, er Postens Afgang fra hiin Egn den samme, som tilforn, hvoraf Følgen er, at Breve, der i Sommer ankom hertil Søndag Aften, og i afvigte Vinter, Mandag Morgen, nu først arrivere hertil
