Side:Modersmaalets Sproglære.djvu/32

Ven! Pak sig! I Almindelighed sættes det efter ethvert Udraab.

Anførselstegnet („ — “) bruges: naar Nogens egne Ord anføres: Gud sagde: „vorde Lys!“

Bindetegn (-) bruges:

1. I sammensatte Ord: Land-Militairetaten.
2. Ved det Ord, som have sidste Deel tilfælles: Land- og Søe-Magt.
3. Naar et Ord deles, fordi der ikke er Rum i Linien, ved Enden af den, for at tilkjendegive, at Resten af Ordet staaer i den anden Linie.