Side:Modersmaalets Sproglære.djvu/21

satte, naar de dannes ved at sætte et andet Verbum (Hjælpeverbum) foran. Hjælpeverberne ere: har, er, bliver, vorder, skal, vil og faaer.

De Tider, som her ere at lægge Mcerke til, ere: Præsens, Imperfectum, Perfectum Indicativ og Præsens Infinitiv.

10.

Første Conjugation: jeg agter, agtede, har agret, at agte:

Subjectiv-Form.

	Indicativ.		Optativ.		Imperativ	Infinitiv.
Præsens.	jeg	agter	jeg	agte		at agte
	du		du		agt (du)
	han		han
	vi	agte	vi
	I		I		agter (I)
	de		de
Imperf.	jeg agtede
	vi agtede
Perf.	jeg har agtet		jeg	have agtet	hav agtet	at have agtet
	vi have agtet		vi		haver agtet
Plusqprf.	jeg	havde agtet
	vi
Fut. abs.	jeg skal agte		jeg	skulle agte		at skulle agte
	vi skulle agte		vi
Fut. ext.	jeg faaer agtet		jeg	faae agtet	faae agtet	at faae agtet
	vi faae agtet		vi		faaer agtet

Supinum: agtet. Præsens Particip: agtende.