Denne siden er korrekturlest
| E. | Interrogative ere: | ||||||
| 1. | Fælleskj. og Fleert. | Intetk. | 2. | Fælleskj. | Intetkj. | Fleert. | |
| N. | hvo eller hvem | hvad | hvilken | hvilket | hvilke(Adj.) | ||
| G. | hvis | hvis | Det spørgende hvem bruges stundum som Relativ, stundum istedet for baade Demonstrativ og Relativ sammen eller afhængigt spørgene. | ||||
| D.A. | hvem | hvad | |||||
| F. | Ubestemte ere: a) Substantiver: En og man (alene brugt i Nominativ); b) Adverbium: der (forskjelligt fra der = paa det Sted), c) nogle Adjectiver, som ikke kunne compareres og ikke have nogen bestemmende Artikel foran (undtagen: den ene, den anden, den samme, den forrige). | ||||||
Verberne ere: A. Copulative, som forbinde Subject med Prædicat (nemlig er, bliver, vorder (gjøres) hedder, kaldes).
B. Prædicatsverber, som tillige indeholde Prædicatet. Disse have enten 1. intet Complement (absolute = fuldstændige); 2. Personsobject; 3, Tingsobject; 4. Personsobject og Tingsobject; 5. to Tingsobjecter, eller 6. blot Complementer med Præpositioner foran.
Anm. 2, 3, 4, 5 kaldes transitive; 6 kaldes intransitive. Naar samme Gjenstand er Subject og Object, kaldes Verbet reflecterende, og, naar det udtrykker, at flere Subjecter gjensidig virke paa hverandre, kaldes det reciprokt: han betænker sig, de slaaes.
