Side:Mit Liv.djvu/291

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

kom Synderen allerede løbende ind til ham. Seroscha var en kjøn lille Dreng med store, mørke Øjne og lyse Krøller, meget lille af sin Alder og fin og sart som en Drivhusplante.

«Goddag, Papa!» sagde han med en skingrende Barnerøst, og derefter entrede han op paa Faderens Knæ og satte Munden i en Trut for at kysse ham. — «Natalie Sjemonovna siger, at du vil tale med mig.»

«Ja, det vil jeg!» svarede Faderen og fjærnede sit Ansigt lidt. «Og førend jeg kysser dig, maa jeg tale alvorligt med dig. Jeg er vred paa dig og holder slet ikke af dig mere.»

«Men hvad har jeg da gjort, Papa?» hviskede Seroscha og saa’ spørgende paa ham. «Jeg har ikke en eneste Gang været henne ved Skrivebordet i Dag, og jeg har heller ikke rørt ved dine Ting.»

«Natalie Sjemonovna fortæller mig, at du ryger. — Er det sandt? Ryger du?»

«Ja, jeg har røget — men kun én eneste Gang.»

«Naa, og saa lyver du oven i Kjøbet!» sagde Faderen og tvang sig til at sætte et vredt Ansigt op. «Natalie Sjemonovna har overrasket dig to Gange i at ryge. Og nu er du altsaa greben i tre Forbrydelser: du ryger, du stjæler Cigaretter ud af mit Etui, og du lyver!»

«Ja, nu husker jeg det, Papa,» sagde Seroscha og saa’ paa ham med smilende Øjne. «Jeg har røget to Gange, i Dag og saa én Gang tidligere.»

«Fy, skam dig! Jeg er meget — meget misfornøjet med dig! Før var du en god lille Dreng, men