gamle Barnepige sidder ude i Køkkenet og holder Faddersladder med Kokkepigen.
Der spilles med stor Iver, men den ivrigste er dog Grischa. Det er en lille pludskjævet Dreng paa ni Aar med kortklippet Haar og tykke Læber, der minder om en Negers. Han gaar i Skole — i Forberedelsesklassen — og nyder derfor en vis Autoritet hos de andre. Grischa spiller kun for Pengenes Skyld, og hvis disse ikke havde ligget paa Bordet, vilde han for længst være falden i Søvn. Hans brune Øjne følger med Uro de Medspillendes Kort, og Frygten for, at han ikke skal vinde, holder ham i den Grad i Aande, at han ikke kan sidde rolig et Øjeblik. Vinder han, skynder han sig at stryge Pengene til sig og gjemme dem i sin Lomme. Hans Søster Anna, der er to Aar yngre end han og har et Par kloge, spillende Øjne, er lige saa opsat paa at vinde som han, og hun bliver afvexlende rød og bleg, medens hun følger Spillets Gang, men det er ikke Pengene, der interesserer hende, det er hendes Ærgjerrighed, der er sat i Bevægelse. Hendes yngre Søster Sonja, en lille Pige paa sex Aar med krøllet Haar og en Ansigtsfarve saa blomstrende som man kun finder den hos Børn, der strutter af Sundhed, eller hos meget dyre Dukker, spiller udelukkende, fordi det morer hende. Hun sidder hele Tiden med et henrykt Smil, og hun ler og klapper i Hænderne, hver Gang nogen vinder. Alexej, en lille tyk Krabat paa fem Aar, puster, snøfter og kigger med store Øjne paa sine to Kort. Hos ham er det hverken Pengebegjærligheden eller Ærgjerrigheden, der
