delige Personer. Saaledes vægrede han sig derved, da de 3 Kjøbmænd, som takkede ham for Toldforpagtningen, vilde derved aflægge deres Taksigelse. Han tillod derimod Folk af Stand at kysse sin Haand. At han ikke gik til Throndhjem, var nok en Del af Ministrene Skyld udi, som vare kjede af Reisen formedelst det ubehagelig Veirlig og Veilag, maaskee andre politiske Reisens fandt og Sted. Kongen kom til Norge i en meget desavantageux Tid i mange Henseender. – Grev [Christian] Rantzau fulgtes med Kongen, maaskee siden han paa en fornærmende Maade var bleven afskediget fra sit Statholderskab. En Aften paa Comedien, da Kongen og Hoffet ikke var der, søgte han Leilighed at tale til mig om den Ulykke, som Dagen tilforn var hændt, nemlig da Kongen spiste hos Feltmarskalk Arnold og trende Artillerister bleve ilde tilredte, da der kom Ild i Krudposen, [mindes] at han endnu pensionerer en Artillerist, som mistede sin Arm, da Kong Christian VI spiste hos ham 1733, – udlod sig tillige, at Geheimeraad von der Osten havde talt noget ubesindigt om de Norske ved det kongelige Taffel, og hvorledes han (Grev Rantzau) satte ham til Rette og tog Nationen i Forsvar, (NB. paa det jeg maaskee skulde lade det komme videre). Man kunde mærke, at man gjorde sig Umage for at holde Herren ved et munter [Sind], derfor altid de fleste muntre ved Taffelet og undertiden oplivede ved Glasset. Oberhofmester Moltke formanede Berghauptmand Stuchenbrock, da Herren var paa Sølvverket, det han ikke skulde bemøie Herren med noget fortræedeligt, heller fremkomme med adskillig uskyldig spøg for at divertere ham.
Nils Søfrensen Adeler, Cancelliraad og Amtmand over Bratsbergs Amt, boede paa Jomfruland; – en brav Mand, blev 1711 Etatsraad og Stiftamtmand i Christianssands Stift.
Neve blev beordret til at continuere Amthors[1] begyndte
- ↑ Christoph Heinrich Amthor, en Tydsker, der blev antagen til Historiograph 1714. † 1721. Mere om hans Arbeider findes i Falcks Fortale til Udgaven af linjen Friederich des Vierten Leben S. IV, hvoraf man seer, at Amthors paabegyndte Aarböger til Frederik den Fjerdes Historie fortsattes af Andreas Hojer, og det er derfor vel disse, ikke Hojers nu trykte Verk, som Deichman mener.
