34
kommende og meddelsom; det hændte nemlig, naar der var tordenveir. Saa stor var hendes rædsel for uveir, at hun da nærmede sig mennesker, om de var noksaa übetydelige: Glimtede et lyn, trykkede hun deres hænder. Hørte hun et tordenskrald, kyssede hun hofdamerne af skræk. Men saa snart det gode veir var kommen tilbage, kom ogsaa hendes stive holdning igjen. Atter gik hun forbi alle mennesker uden tilsyneladende at se dem. Først naar et nyt uveir gjenopvakte hendes angst, kom pludselig hendes imødekommenhed paanyt til syne. Efter deres moder, Marie Leczinska's død, havde disse prinsesser en tid opfyldt vertinde-pligterne ved hoffet. Fangen i sine elskerinders garn, saa kongen dog forholdsvis ikke meget til sin familie. Hver morgen gik han ad en skjult trappe ned til prinsesse Adelaide; undertiden havde han en kop kaffe med, som han dråk i hendes værelse. Prinsessen trak i en klokke, der underrettede Victoria om, at kongen var kommen. Idet denne reiste sig for at gaa til sin søster, ringede hun over til Sofie.
