kastet den ned midt i folkemassen. Da bomben berørte jorden sprang den og dræpte alle omkringstaaende med undtagelse av de to engelske officerer, som tillykke for dem allerede var hængt op. En stump av bomben fløi imidlertid ind i foten av galgerne saa de faldt overende.
Knapt følte vore to venner fast grund under føt terne, før de søkte forklaringen paa denne sælsomme tildragelse, og da de saa vogterne, bødlerne og hele folkehopen i begrep med at dø, saa hjalp de hverandre av med de ubekvemme halsrep, som snørte halsen sammen paa dem, løp ned til stranden, sprang ind i en spansk bark og lot de to baatfolk som var ombord, ro sig over til os.
Nogen minutter senere, da jeg netop stod i begrep med at fortælle general Elliot om saken, kom de til os og efter de hjerteligste utvekslinger av taksigelser og forklaringer feiret vi denne merkelige dag paa den lystigste maate av verden, hvad der skaffet os grundige tømmermænd.
Jeg læser i deres øine, mine herrer, at de alle ønsker at faa vite, hvorledes jeg er kommen i besiddelse av en saa kostbar skat som den slyngen jeg netop har fortalt om. Nu, det skal jeg si dem. Jeg nedstammer, hvad de utvilsomt ikke vet, fra fru Urias, der som de vet stod kong David meget nær. Med tiden kjølnet dette forhold, som saadant pleier gjøre, mellem hans majestæt og grevinden; den titel fik hun tre maaneder efter hendes gemals død. En dag stredes de om et spørsmaal av høieste vigtighet, nemlig om hvilket land Noahs ark var bygget i; de hadde opholdt sig i arken efter syndfloden. Min stamfar hadde den anmasselse at ville gjælde for en stor oldtids forsker og grevinden var præsident i et historisk selskap. Han hadde den eiendommelige svakhet som de fleste store og alle smaa mennesker har, ikke at kunne taale at bli motsagt, og hun hadde den for hendes kjøn eiendommelige feil at ville ha ret i alle ting — kort sagt — det kom til brudd.
Hun hadde ofte hørt tale om hin slynge som en stor skat og fandt der for for godt at ta den med sig, formodentlig under skin av at ville gjemme
