fælde som bød mig en leilighet til at vise min dygtighet som rytter fra en glimrende side. Jeg befandt mig paa et gods hos grev Prbzobowski i Lithauen, og var engang blit igjen i salonen for at drikke the med damerne mens herrerne gik ut paa gaarden for at ta en ung fuldblodshest i øiesyn som netop var kommet fra stutteriet. Pludselig hørte vi et angstskrik.
Jeg styrtet ned av trappen og saa at hesten var saa vild, at ingen vovet at bestige den, ja end ikke turde komme den nær. De flinkeste ryttere stod der flaue og bestyrtet, og skræk stod malet paa alle ansigter, da jeg med et eneste sprang svang mig op paa hestens ryg, overraskelsen syntes at lamme den; det lyktes min kunst som rytter fuldstændig at tæmme dyret og gjøre det lydig. For at berolige damerne sprængte jeg med mit dyr gjennem vinduet ind i salonen; jeg foretok flere turer omkring i salen i skridt, i trav og i galop og tilslut red jeg op paa thebordet hvor jeg foretok de eleganteste rideøvelser, hvad der syntes at more selskapet meget. Min unge hest lot sig saa godt styre, at den hverken slog glas eller kopper istykker. Denne begivenhet satte mig i saadan respekt hos damerne og hos greven, at han med sin sedvanlige elskværdighet bad mig om at ta imot dyret fra ham, sikker paa, at det vilde føre mig til seier i den næste krig mot tyrkerne som just skulde aapnes under anførsel av grev Münnich.
