Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/250

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
236

Muus og Hr. Johan Crantz? Disse 2de venerabiles patres burde vel og indføres i Hr. Treschows Verk. Skulde der blive Tid nok, vilde jeg endda gjerne gjøre mit bedste at forskaffe noget, om muligt er. Det er mig kjært, at den værdigste Polygraphus[1] dog har erkjendt en Deel af sine Feil, men skammeligt, at han ei vil tilstaa sin Anviser og Hjelpes Mand. At han vil gaa saa langt hen i Tiden, som det første dessein var, er ret fornøieligt. Det skulde fornøie mig, om han dog ikke engang kunde faa en klappet Trøie for Umagen. Mig synes, det er bedst at lade de Sager have sit eget Løb, og undertiden je toller, je besser. Det er artigt nok, at det ny norske Glossarium skal tilbagekaldes. Man vil ønske og haabe, at curae posteriores torde blive meliores. For et Par Aar siden fandtes hos en af Bogbinderne her i Thjem over 50 Expl deraf. Ere de ei fodrede tilbage, ligge nok de fleste usolgte.

Hr. Biskop Harboe vil gjøre sig den lærde Verden meget forbunden ved at forsvare Paul Noviomagus mod Joh. a Lasco og flere. Jeg har, siden jeg meldte ham mine Tanker, fundet i Lintrups vindiciae pro Masii Dania Orthodoxa adskilligt, som kan passe sig med min Mening og kan tjene til deres Forsvar. Fortalen for Hr. Zwergii Skrift er et ganske bekvemt Sted dertil. Deres Høiærværdighed har seneste Gang meddeelt mig saa meget nyt og curieust, men jeg har desværre intet at vederlægge med. For kort siden saa jeg hos nogle fornemme Folk en Medaille med norske Løve paa den ene Side og paa Reversen Kongsberg i Norge. Fra bestandige Liebe 1735. Skjønt samme Pjece er saa meget ny, saa har jeg dog før aldrig seet den eller vidst noget deraf. I Skolen er Tilstanden ligesom den var i de første Aaringer mellem B(iskop) H(agerup) og mig, thi Misforstaaelsen var ikke den Tid større end den nu er. En Discipel som var Medvider i et Skandskrift over en af Hørerne, fik for nogen Tid siden nogle Haandrap af Rector[2], saa hans Haand hovnede Drengens Fader blev derover saa urolig, at han tager ham af Skolen og klager for B(iskopen), at han var slaget fordærvet. Intet kommer til Rectors Erklæring, men omsider kommer B(iskopen) med Drengens Fader i Skolen, indsætter Discipelen i Rectors Fraværelse, laster offentlig R.s Conduite og forbyder alle Lærerne at straffe høiere end med 8 Haandrap, men ingen Discipel at lade løse Buxe eller Trøie uden consentante & præsente Episcopo. Rector som fraværende skal have forlanget saadant Forbud skriftlig, men endnu intet Svar faaet. Den klagende bar siden atter taget sin Søn ud af Skolen, skjønt han i ingen Maade er videre bleven tiltalet eller revset. Samme Tid blev og af Biskopen indsat i den nederste Lectie en Finnedreng mod 18 Aar som skal lære Latin, og som en Deel vil sige, præpareres til at kunne

  1. Her sigtes til Erik Pontoppidan.
  2. G. Schøning