Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/186

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
172

Uven, ja endog udgav et Skandskrift mod denne, blev siden Sogneprest til Korskirken i Bergen og døde 1777. For at undgaa retlig Forfølgelse formedelst sine Underslæb med Missionens Midler, maatte han „skjænke til Missionsfondet“ hele sexten tusinde Rigsdaler.

7. I Juli 1758 blev Biskop Nannestad beskikket til Biskop i det Stift, hvor han selv var født og opdragen, nemlig Akershuus. Han forlod Throndhjem den 7de September samme Aar. I 1759 lod han i Kristiania trykte en „Afskedsskrivelse til Throndhjem,“ hvilket yderst pedantiske, men sikkert saare velmeente Brev vi allerede ovenfor have citeret. Man erfarer yderligere deraf, at Forfatteren i sin Embedstids 10 Aar havde visiteret samtlige sit vidtløftige Stifts Prestegjeld tre Gange og paa den Maade reist over 1500 Mile. Tre Kirker og fem og firti Prester havde han indviet, og ofte havde han prædiket baade saavel i Byen, som i Strinden og især i Forstaden (Baklandet). Hans fortroligste Ven der i Byen havde været Etatsraad Lorentz Angell, Karen A.s Fader, hvem han allerede havde lært at kjende som Student. Hans „bedste og kjæreste Eiendom“ var hans Bibliothek, som han allerede fra Ungdommen af havde begyndt at samle, og som heldigviis var reddet fra at gaa under ved Kjøbenhavns Ildebrand 1728[1]. Han takker alle dem, som have indbudt ham til sine „Forsamlinger,“ men oplyser, at han aldrig modtog Invitationer til Gjestebud om Søndagene, thi da læste han sin Bibel.

8. I Oslo Bispegaard tilbragte da Nannestad sine øvrige Dage. Han blev imidlertid i sine sidste Aar sløv og sygelig. Dr. Holmboe, der 1762 fulgte den uværdige og uforligelige M. A. Haberdorph i Stiftsprovstiet, blev derfor tilsidst given ham som Medhjelper, indtil Nannestad i Decem-

    men ogsaa en Deel af Holbergs Kirkehistorie, oversat i den avaldnesiske Dialekt. – Ogsaa Jakob Lund († 1754 som Prest til Akerøen) gav sig af med at skrive i „det meest upolerede Bondesptog,“ især „endeel meget artige Brudevers.“

  1. Hans Bibliothek, der nogle Aar efter hans Død solgtes i Kristiania, var maaskee ogsaa næst efter Biskop Deichmanns og Suhms, det største, som hidtil havde været samlet i Norge.