Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/149

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
135

endelig ogsaa en i Literaturen som Digter ret bekjendt Mand, Markus Volqvartz, død 1720 som Sogneprest til Ørelandet. Jeg har i sin Tid leveret denne Mands Biografi[1], men tror her at burde forøge mine forhen meddeelte Efterretninger om ham med følgende Oplysninger, som dengang tildeels vare mig ubekjendte. Hans Fader var Notarius publicus i Throndhjem. Efter at have været Huuslærer hos Mag. Hersleb i Stod og der været hans Søns, den ovennævnte berømte Biskops, Lærer „holdt han Skole i Throndhjem og havde stort Tilløb af mange brave Folks Børn. Han dimitterede mange til Akademiet, endskjønt den gamle Rektor Borch saa suurt derved og gjorde ham Vanskeligheder, men den redelige Professor Steenbuch, som var hans fortrolige Ven, forsvarede ham. Han søgte længe om Prestekald, men forgjeves. Han var en god Skolemand og vel verseret i de orientalske Sprog, som paa de Tider var rart. Han var en arbeidsom Mand, en god og sund Theologus og begavet Prædikant. Foruden hans trykte Sager efterlod han et kort theologisk System paa Dansk og endeel poetiske Sager. Biskop Hersleb takkede ham for hans grundige Underviisning. Da Volqvartz laa i Kjøbenhavn og solliciterede, vilde han stedse vide, hvad hans forrige Disciple toge Jeg til, hvad og hvorledes de læste“[2].

Throndhjems Skole skal 1701 have faaet en ny Bygning, men Skolen brændte af i 1708, og denne Ulykke skal have været en medvirkende Aarsag til hans Aaret efter indtrufne Død. Den forrige Rektor, siden Lektor, S. Hoff, var død 1708 og Lektoratet og Rektoratet, saaledes næsten paa eengang ledige, gik nu paa en sørgelig Maade over i høist uverdige

  1. Ill. Nyhedsbl. for 1860. Volqvartz’s Hovedverk er hans endog i vor Tid af Almuen saa yndede Folkebog, Sjelens Luth; flere af de deri indeholdte aandelige Digtninger omtales af Brandt og Helveg med megen Anerkjendelse.
  2. Efter et Manuskript paa det kgl. Bibl. (Ny Saml. 8, 356) indeholdende en Mængde biographiske Optegnelser, som ogsaa i det følgende skulle blive citerede, af Bergenseren E. O. Schwartzkopf, om hvem see Brandt og Helveg Den danske Psalmedigtning, 2det Bind, Biogr. Anhang.