han foreslaar de i Danmark (siden 1618) brugelige Landemoder
indførte ogsaa indført i Norge. Han holder for, at
det burde berammes til St. Botolphi Dag og at Landemode-Sager
da kunde behandles paa den første Dag. Kapitelssagerne
paa den følgende. Til Landemodet skulde indkaldes Provsterne
fra Throndhjems Amt og Nordlandene; Finmarkens Anliggender
skulde, da denne Provinds laa saa langt borte, varetages
ved Nordlandsprovsterne. Ogsaa Biskop Krog skal (efter en
Optegnelse af Schøning) have villet faa Landemode indført i
Throndhjems Stift, men saadant er vistnok ligesaalidt her, som
andensteds i Norge kommet istand, skjønt det vistnok havde været
ønskeligt, hvad ogsaa i det følgende Aarhundrede blev udtalt
af Biskop P. Hersleb.
Biskop Schletter døde 25de Oktober 1688; hans Hustru Margreta v. Holtoug var død Aaret iforveien, og ifølge Melkior Augustinussøn blev hun „begraven med adelig Solennitet.“
1. Ved Schletters Død blev der, vistnok for første Gang siden Mag. Thorbjørn Olafssøns Dage, Tale om at besætte Throndhjems Bispestol med en af Stiftets egne Prester[1], idet nemlig Mag. Rafael Lund, Provst og Sogneprest til Skogn, skal have havt Tilbud om Embedet, men have afslaaet det. Vi maa tro, at denne Beretning[2] medfører Sandhed, thi baade
- ↑ At Mag. Lambert Balchenburg i Sundalen engang skulde have havt Tilbud om at blive Bisp, hvilket Erlandsen forttæller som et Sagn, er nemlig visselig ikke rigtigt.
- ↑ Krogs Biogr. hos Treschow (Jubell. 237–240), hvilken, som et Brev fra B. Dass viser, er forfattet af Bispens Søn, Præsident Krog i Throndhjem.
