stand: i 1596 var den ved en Skatteudskrivning bleven sat lige med Marstrand og med danske Ravnekroge, som t. Ex. Skjelskør, Holstebro[1] o. fl., der dog dengang ikke vare saa ubetydelige som senere, og i de Blauews Atlas (af 1639) vedføiede geografiske Oplysninger heder det, at Staden er sunken ned til en Landsby (in vici formam redacta). – I Vesteraalen (Hadsel) i Nordlandene levede i hine Tider en Prest Laurits Jenssøn fra Throndhjem (Erlandsen kjender ham ikke), som „plaget af Anfegtelser“ forlod Kaldet og senere blev Prest i Lund (vistnok Lund i Dalernes Provsti i Stavanger Stift[2]); i denne Stilling forfattede han 1640 en Bog „Tvende Slags Fristelser,“ som udkom 1648 og er dediceret til Stavangers Kapitel og andre betydeligere Folk sammesteds. – En, som man tør tro, virkelig lærd Mand havde Throndhjem ved den Tid i Lektoren Mag. Peder Pederssøn Borch († 1627), en danskfødt Mand; hans Exemplar af Aristophanes har jeg i sin Tid eiet, og at han idetmindste med den ønskeligste Grundighed havde gjennemstuderet denne Forfatter, var øiensynligt nok. Ogsaa Kapitlets Notarius Mag. Jens Katholm († ugift 1625), tidligere Fredrik den andens Stipendiarius, kan her merkes.
6. Af andre samtidige geistlige Mænd i Stiftet er der ikke mange, om hvem vi nu vide noget, som kunde gjøre dem synderlig mindeværdige. Peder Krabbe i Aure er allerede nævnet i fjerde Kap. Anders Olssøn Bruse i Meldalen havde med Røros Kobberverk at skaffe; flere andre Prester ydede Bidrag til det nys indrettede ostindiske Kompagni. Merkeligere synes imidlertid Erik Blix i Opdal at være, hvis det er sandt, at han „bragte Almuen, som i forrige Tider var grov og haard, til et mere sedeligt Levnet.“ – I Snaasen var Olaf Budde, en Mand, der i sin Tid havde studeret ved mange fremmede Universiteter, Sogneprest; han fik i 1641 et Præbende „for at instituere Fjeldlapperne ud i Guds sande
