hjælpe sig selv foruden Heine, denne maatte da bære de øvrige.
I Husavik levede en ung Pige ved Navn Herborg, hun boede hos sin gamle Moster, der var Enke. Mosteren havde ønsket at see hende gift med en Bondesøn Jon, som friede til hende og som gjaldt for et godt Parti, men Herborg selv havde ikke Lyst til dette. En Nat drømte hun derimod, at hun gik nede ved Stranden og saa paa, hvorledes Bølgerne brøde og skyllede op imod Sanden, da opdagede hun et Knippe med sex Nøgler, hvoraf de fem vare forrustede, men kun den ene blank. Hun tog da Knippet op, stak den blanke Nøgle under sit Belte og lagde de fem andre fra sig. Bagefter undredes hun meget paa, hvad denne Drøm vel kunde betyde og fortalte den til Mosteren. Denne lyttede opmærksomt, betænkte sig længe og udbrød tilsidst: „Ak den stakkels Jon, ikke faar han dig til Kone; den, du faar til Mand, kommer fra Havet, naar det saa bliver.“ Efter sin Drøm var da Herborg dobbelt utilbøielig til at bønhøre sin Frier.
Den samme Nat, da Heine og hans mødige Kammerater landede ved Husavik, traf det sig saa, at en Ko, der tilhørte Herborgs Moster, skulde kalve, og Pigen gik derfor i Dagbrækningen ned til Fjøset for at see til den. Da hun lukkede Fjøsdøren op, knirkede den saa sterkt, at Heine blev opmærksom og reiste sig. Herborg blev ogsaa ham var, ansaa ham for et Ilbud, der gik i „Nødsend“ (efter Nødhjælp) og vilde gaa hen til ham, men blev bange, da hun
