Side:Ludvig Daae - Geistliges Kaldelse i den norske Kirke efter Reformationen.djvu/3

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Forord.

Den Del af vor Kirkeforfatnings Historie, som jeg i nærværende Skrift har forsøgt at fremstille, er for Danmarks Vedkommende allerede for mere end en Menneskealder siden i væsentlige Stykker behandlet af nuværende Biskop Dr. theol. C. T. Engelstoft i hans lærde og indholdsrige Afhandling: «Om Beskikkelse af Kirkens Tjenere i den danske Kirke fra Reformationen« (Theol. Tidsskrift, udg. af C. E. Scharling og C. T. Engelstoft, B. V, 2, 145–222, VI, 2, 1–143). De norske Forholde, der om end i de store Hovedtræk overensstemmende med Danmarks, dog ogsaa frembyde flere eiendommelige Sider, savnede imidlertid en tilsvarende Bearbeidelse, og Professor Caspari kunde derfor 1865 i Forordene til sin Udgave af Knud Sevaldsøn Bangs Catechismusforklaring med Føie udtale, at «en grundig og nøiagtig Fremstilling af Kaldsrettens Historie i den norske Kirke vilde være en interessant og praktisk ikke uvigtig Opgave.«

Under mine Studier af Norges Kirkehistorie hendroges jeg ogsaa til Undersøgelser af denne Gjenstand og meddelte i den af Professor Johnson udgivne «Luthersk Kirketidende« (1869–1870) en Afhandling om vore geistlige Embeders Besættelsesmaade gjennem Tiderne, hvilken dog