Side:Ludvig Daae - Efterretninger om Christiania Cathedralskole under Cancelliraad Jacob Raschs Rectorat.djvu/5

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I et latinsk Program fra Christiania Skole af 1770 oplyser den daværende Conrector Søren Seerup Monrad (forskjellig fra den bekjendte „Søren Latiner“), at Rector J. P. Hersleb, hvis Embede M. senere arvede, befattede sig med at forfatte en Fremstilling af Skolen fra dens første Spirer af (inde ab incunabilis), men dette Arbeide er udentvivl aldrig blevet udført; og i ethvert Fald er intet Spor af samme forhaanden. Senere har J. Chr. Berg i Budstikkens 3die Aarg. (Nr. 39–66) leveret en lærd Undersøgelse om det med Skolen i Midten af det 17de Aarhundrede forbundne Gymnasium, hvori rigtignok kun leilighedsviis Et og Andet om Skolen forekommer. Da der forøvrigt om Skolen kun gives saare faa og ubetydelige trykte Efterretninger[1], bevægede denne Mangel nærværende Meddeler til at efterspore allehaande utrykte Kilder, oprindelig kun til privat Fornøielse, senere med

  1. Blandt disse kunne, foruden Literaturlexiconnet o. desl., nævnes: 2 Programmer af ovennævnte S. S. Monrad af 1777 og 78 (om Bibliotheket), et Do. af S. Rosted af 1800 (især om Skolens Økonomi). et Do. af A. Lassen af 1828, der trods sin lovende Titel dog er saare mavert og kun et Excerpt af Nyerups chaotiske Efterretninger om det lærde Skolevæsen i Almindelighed. Efter at dette alt var nedskrevet, har jeg overkommet det nylig udkomne 3die B. af Hr. N. Nicolaysens Norske Stiftelser, hvor p. 138–48 Endeel findes om Skolens Stipendia m. M. Enkelte Ting heraf vil jeg i nærværende Prøve se mig istand til at fuldstændiggjøre.