ner fortrinsvis Adgang til at nyde sammes Renter. Det er ligeledes Raschs Fortjeneste, at Ludvig Munchs Legat blev bevaret for Skolen, da under hans svage Formand de, der sad inde med dets Jordegods, længe Intet havde betalt, saa at kun en af Rasch i høi Tid anlagt Proces reddede samme. Herfor roses han og i kgl. Skrivelse af 18de Juli 1729 „for Tro, Flid og Nidkjærhed.“ – I August 1730 legerede Sognepræst Johan Koren til Storøen en Sum til Skolen; her roses Rasch „for at have med sit Raad gaaet ham tilhaande udi den allernaadigste Kongl. Promotion fra et Kald til et andet.“ Dette viser formodentlig deels hans (gjennem Deichmann) store Indflydelse, deels er Kjendskabet til Rector maaske en af Hovedgrundene til at denne bergensiske Præst legerede Noget til Christiania Skole.
Allerede i første Stykke er Communitetet nævnt. I Raschs sidste Aar (Fundats af 2den Sept. 1735) blev denne Stiftelse saaledes forbedret, at der nu kunde bespises indtil 30 Disciple der 2 Gange daglig, at Lærerne ordentlig kunde saa sine Kostpenge udbetalte, og at endda Penge bleve tilovers, medens tidligere kun med største Nød 10 Disciple kunde „spises“, og Stiftelsen endda var i stor Gjæld. Denne Fundats, der læses hos Nicolaysen, er saare interessant og oplysende for Tiden“. En Spiseseddel er tilføiet, men den skal ei være overholdt af Spisemestrene, og Kosten „efter Rygtet ikke have været den bedste.“[1] (1756 ophørte Bespisningen in natura, og Disciplerne fik isteden derfor 3 Rigsort ugentlig i Kostpenge.)
- ↑ At disputere- og Læse-Øvelserne over Bordet vedbleve endnu i disse Tider, kan sees at Regnskabsbøgerne, der vise Udgifter til dertil anskaffede (theologiske) Bøger.
