delige i mit Stift, hvorved man best kand gaae Indvendinger, der blive giort, imøde, alt dette har bestemt mig at giøre paa en kort Tid en Reise til Dannemark; Grev Reventlow har allerede ladet mig vide, han ikke havde noget mod det; og paa Collegii Tilladelse kand jeg være vis – men mon og hans Kongelige H. Kr. Pr. seer det gierne, bifalder min Fraværelse ... See dette, ædle Ven! ønsker jeg at vide; det skulde ikke koste Dig noget Brev, ifald Han tillader det, thi i saa Fald venter jeg ikke Svar, Du river mit Brev itu og under mig den Glæde mundtligen at sige Dig, hvor taknemlig og hengiven jeg er Dig. Med det første sender jeg Dig en Bekiendtgiørelse om et Selskab, som jeg har foranlediget og stiftet, hvis Formaal er at fremskaffe og bekiendtgiøre de Efterretninger om Norge i dets øconomiske og physiske Forhold; jeg haaber, Du vil bifalde og i sin Tid forestille vor elskede Kr. Pr. denne Plan, saaledes at den maae kunne vinde hans naadige Understøttelse. Imidlertid beder jeg Dig ikke at tale derom. Jeg havde nær sendt Dig nogle Impromptus, som jeg har giort i Anledning af de forenede (?) Angreb mod Adelen, men det er bedst man betænker sig to Gange i slig Tilfælde. Hvo skulde ikke ved den glade Tidende om vores Kronprindsesses Tilstand – føle dobbelt den Lykke at have vor dyrebare Prinz til Bestyrer! Det store Parti – stor for Christiania – er da nu giort; Frue Holter er – Frue Wessel. Gid hun maa blive lykkelig; hun fortiener det i Sandhed. Et Ord om vores politiske Forfatning. Gid – saaledes ønsker jeg efter mine Be-
