god Forstand og har rigtig tænkt en Deel i sit Liv og sin Cirkel. Jeg har ved Samtaler med den Mand faaet adskillige gode Efterretninger om Et og Andet, og ved Undersøgelse har jeg fundet, at han har tænkt og iagttaget rigtig i mange Stykker. I Skovvæsenet har han og tænkt en Deel, men en Favoritidee, han har, da han, for at hindre de slette Bords Udførsel, vilde, at Told og Tiende skulde være lige høi baade paa gode og slette, troer jeg ikke kan saa ligefrem bifaldes, dog herom har jeg omstændeligere forhen yttret mine Tanker. Manden fortjener Opmærksomhed og Agt. Taxadeur Tonning er Doctor Medicinæ, men et fordrukkent Sviin, og han fortjener kun at mindes for en Sjeldenhed, han har i Eie, og det er vor drabelige Tordenskjolds egenhændig skrevne Dagbøger i nogle Foliobind. Jeg har mere end en Gang villet have disse til Selskabets Bibliothek, men kunde ei faa dem, maaskee kunde min Ven ved sin Nærværelse saa disse i mine Tanker rare Manuscripter, og Selskabet altsaa fra Deres Haand en saa kjær Gave. Maaskee skulde H. K. H. og selv ville eie dem, og de skulde vel og fortjene Plads blandt de Kongelige Manuscripter for sin Forfatters Skyld. Nu veed De da, hvor denne Skat er.
Etatsraad Dons, Laugmand, glemte jeg før, ham kjender min Ven nok som en lærd og fornuftig Mand, men det veed De maaskee ikke, at han stundom er saa doven, at han ikke gidder tænke og, naar det Lune tager ham, siger
