Side:Ludvig Daae - Af Geheimeraad Johan v. Bülows Papirer.djvu/205

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
201

faa Venner er han trofast. Han er streng i at holde over, hvad han troer er Net, og har derfor i sit Embede havt adskilligt Uvenskab, men har ladet Menneskene snakke og gaar sin Vei fort. Han har havt adskillige Børn, hvoraf 3 leve, og er altsaa, da hans Indtægter i det dyre Throndhjem kun ere ringe, en fattig Mand. Han har en Søn, som er Student og Volontair i Rentekamret. Sønnen har juridisk Attestats, og kunde han idetmindste faa en Copistplads i et af Collegierne, var det allerede en Belønning og Lettelse for den gamle Fader, som har tungt ved at holde ham i Kjøbenhavn. Der er Ingen, som veed bedre Besked om alle Byens Anliggender end han, .og ham især maatte H. K. H. høre for at erfare Stedets Tarv.

Borgermester Angell er en Mand af jævn Forstand, jævne Kundskaber, men kunde Indbildningen om egne Fortrin skabe den store Mand, saa eiede vist ikke Norge større Mænd i sit Skjød. Manden er rig, og det er en Skade for ham, hidsig er han tillige, saa han ingen Modsigelser taaler, misundelig, som alle svage Sjæle, men med alt dette er han en god Embedsmand, og jeg har ellers al Grund til at troe, han er en ærlig Mand, naar det kun ikke kommer an paa at afveie sine Fuldkommenheder mod andres eller andres mod sine.

Klingenberg, Politimester og ældste Raadmand, en ustuderet Mand af god, sund Forstand, en god Politie Examinator, det har jeg mere end een Gang anhørt. Som Politimester kunde han nok i nogle Stykker være skarpere, men som