Veile den 20 Septb. 1785.
En Ting, som mangfoldige ere nysgjerrige for at vide, som De selv klogelig skjuler og efter min Tro de første Aaringer endnu bør blive skjult, er det Spørgsmaal, hvorvidt min Ven kunde have nogen Indflydelse i Regjeringssager. Jeg har stedse svaret: B. ønsker, at Pr. skal forhverve sig den mueligste Kundskab om alt og saaledes sættes i Stand til selv at herske, men forresten gaaer alt den collegiale Tour. Hermed ere da Menneskene vel tilfreds, de troer dog vel, hvad de vil; men Bestyrkelse for den modsatte Mening bør de ei have, før Tid er, og den er, som jeg troer, endnu ikke kommen.
Veile den 3 Octb. 1785.
I Colding besøgte jeg Sporon[1] og var hos ham en Aften. Om nærværende Ting blev intet talt, men jeg hørte saameget af hans Ideer om Norge, dem han aldrig forhen ærlig har sagt mig, at jeg ved mig selv takkede Gud, at han i Tide kom bort fra vor Prinds, inden han kunde bibringe ham disse Ideer, der ere grundede paa Mangel af Kundskab
- ↑ Kronprindsens forrige Lærer, paa den Tid succederende Amtmand i Jylland.
