raad Tyrholm. Han ønsker helst Krogh, og det er en ypperlig Mand, der kjender hver Plet i Landet, men T. har han taget Feil af. Denne Mand er en sand Epikuræer, troer selv, han er en meget klog Mand, og hvad hans individuelle Interesse angaaer, kan det vel saa være. Det var en slem Sag, om han skulde blive valgt. Han har Patroner nok, det veed jeg, og deriblandt Geh. R. Sch. Rathlow, men han kjender ham vist ikke rigtig Stiftamtskriver Christensen er og en meget duelig Mand, som og kjender Landet og kunde tages, om man ei vilde have Krogh for hans militære Prædicat, men Tyrholm maa, om mulig, holdes ude.
Pr. C.[1] er vel reist, men hans Venner sove ikke, altsaa maa der og vaages med deres Anlæg. De fornemste af hans Venner ere bekjendte nok. Schm., Rvntl., Brns.[2], hvo vilde ikke agte paa deres Operationer. Blandt mindre Folk har han og Venner, og det maatte, om muligt, udspredes, hvilke disse i de mindre Hofcirkler kunde være, da deraf altid vilde flyde Nytte, og man kunde bedre tage sig iagt. – Bastholms liturgiske Bog har jeg endnu ikke seet. Det er overalt B.’s Feil, han jager for meget efter Nyheder og vil figurere for meget. Hertil kommer, at han under sine Arbeider aldrig taler derom med nogen Ven eller aabner sig for ham.
