danigste og sandfærdige Bekjendelse, som jeg for Gud, min allern. Konge og Deres Exc. kan med en god Samvittighed bevidne og, om saa befales, med Eed bekræfte. Da har jeg ei givet noget til forrige Biskop Deichmann, da jeg fra Capellan hos min Fader blev antaget og beskikket til Feltprest, men for Collatzen gav jeg noget til hans Famulo Lembach, dog erindres ikke hvormeget, enten det var 3, 4, 5 eller 6 Rdlr.; for Expectancen paa Strøms Kald har han aldeles ei noget bekommet, saasom han ei heller det ringeste til dens Erholdelse har contribueret. Collatz for Strøms Kald har jeg end ikke taget, saasom Kaldet ei endnu er vacant, saalænge min Fader er i Live, men da Alderdom hos min Fader og Svaghed hos mig gjorde os begge saa skrøbelige, at vi ei kunde forrette Tjenesten, og vi nødvendig maatte see os forsynede med en Huuscapellan, vilde vi nødig lade os nogen obtrudere, hvis Sind, Føielighed og Fornøielighed var os ubekjendt; da skrev jeg Monsr. Lembach[1] til, at han vilde paa mine Vegne forestille Biskopen alle Omstændigheder, nemlig, at vi havde saadan Capellan og Medhjelp fornøden og var med Studioso Jørgen Nilsen Saabye forenede, at det var for besværlig for os udi et saa lidet Kald at subsistere, naar af dets Indkomster ei alene de to Prester skulde have Ophold, men endog Capellanen underholdes, saaledes som Forord. af 9 Jan. 1728 melder, samt
- ↑ Nils Lembak, siden Sorenskriver i nedre Romerike og bekjendt som Landmand, dengang Biskopens Famulus.
