at tale omstændeligere om dem. Bilde man ei have begge Brødre tilsammen, saa blev dog Gen. Lieut. valgt, men da var det ei saa godt at finde den anden militaire. Dog Gen. Veimester og Oberstlieutenant Krogh (nordenfjeldsk Gen. Veimester nemlig) var en fortræffelig Mand, der har den nøiagtigste locale Kundskab om Landet, som han ved mange Aars idelige Reiser har forhvervet sig, og han var fortrinlig duelig. Jeg veed nok, der vilde findes de, som med stor Berømmelse maaskee skulde have nævnet og ville nævne en det hellige romerske Riges Greve, Oberste Schmettau. Ja Greven og den udødelige Stiftamtmand Levetzau, de skulle blive et Par mageløse Medcommissairer! Af Civile var Gen. Krigs Commissair Monrad den sande Mand; Geheimeraad Rosencranz og Geheimeraad Stampe kjende vist Manden paa det fordeelagtigste, ogsaa er han kjendt af flere. Justitsraad Nordahl, Præsident, kan jeg nævne som anden Civilist og den Mand, som nu 30 Aar har været Præsident her paa Stedet og har baade mange Erfaringer og Kundskaber. Hvad den 3die og sidste Post angaaer, hvortil jeg troer en Geistlig burde ansættes, da bør jeg ikke frygte for, at Deres Hvbh. skulde ansee mig for forfængelig, om jeg nævnte mig selv. Af det jeg derom har skrevet, vil det kunne sees, hvorvidt jeg har gjort mig Umage for at kjende Sagen, og da det dog saare meget kommer an paa den, der fører Protocollen og altsaa har til Pligt at udvikle alt, hvad der bliver forhandlet og besluttet, saa troer jeg, at jeg som Medcommissarius og Protocol-
