Side:Ludvig Daae - Af Geheimeraad Johan v. Bülows Papirer.djvu/151

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
147

Dyder, kasseret, og Gen. Major Stange har først for 4 Aar siden fortalt mig om hans Bedrifter; i Throndhjem ere hans Spektakler utallige, og i Christiania Stift skal Stiftamtmanden have klaget til Cancelliet over ham som den, der vilde bringe Urolighed mellem Bønderne. Jeg har af hans Avertissement i Aviserne sluttet, han maatte have skaffet sig nogen Adgang til Kronprindsens Hof, og derfor burde jeg nævne ham. Af Gen. Major Stange vil De høre nok af ham, og mundtlig kan jeg sige adskillige smukke Bedrifter, hvormed han har udmærket sig. Ved Toldvæsenet skulde han, troer jeg, kunne bruges, men for alting aldrig i Norge.

3.

Kjøbenhavn den 17 Septb. 1784.

Igaar talte jeg med Gr. Reventlow og gav ham Forestillinger om Skattens Forhøielse paa de norske Forbedringer i Jordbruget. Hs. Exc. kunde ikke troe, at slig Upolitiskhed havde fundet eller fandt Sted, men det er dog saa, og end mere, paa Thingene, naar de holdes, spørge Fogderne bestandig, om Forbedringer ved Oprydning o. s. v. er skeet, og derefter gjøres Forslag til Afgiftens Formerelse. Jeg ønskede, D. Hvbh. fandt Leilighed til at tale med Greven herom, at det som snarest kunde expederes og ikke blive glemt, især da hans kgl. Høihed veed af denne Sag og tilkjendegav sit naadigste Velbehag, at en Forestilling af mig derom blev gjort.