Kiel den 17 Decb. 1805.
Cron Printzen har spurgt 2de Gange efter den Ankerske Sag, jeg ønsker den Sag maatte foretages i Collegio, at Collegii Meening, med Korthed. Tydelighed, Bestemthed og sædvanlig Frimodighed maatte fremsættes, Jeg vil da med saae Ord tilføye min, som vist ikke bliver afvigende fra Collegii og da overlevere det heele til Cron Printzens Decision, thi megen pourparler om denne Sag skimter jeg ikke meere om.
Anker klager over, at Vei Anordningen for Norge kommer ikke Hvorpaa beroer den Sags Hvorledes er Processen faldet ud mellem Wangensteen og Vei Væsenet?
Gud veed naar dette Tog og min Sejour her faaer Ende. Jeg amuserer mig aldeles ikke, – Hils min gode værdige Ven Colbiørnsen og siig ham, det smerter mig inderlig at høre, han er atter plaget af sin Hoste. Kunde jeg meddeele ham lidt af mit Pflegma, det vilde uden Tvivl convenere ham i sin nærværende Forfatning, men han lærer aldrig at skaane sit Helbred, som dog har saa usiigelig meegen Værd for Staten og for hans sande Venner.
Vale & fave T. T.
Kaas.
For Ove Malling og Professor Høeghs Familie gier Jeg ellers meget.
